Books / fiction for children / roman

Sommerlejr


Description


Veninderne Mia og Charlotte bliver kaldt til Ønskestjerneslottet for at få en ny opgave. De skal hjælpe pigen Laura, som er på sommerlejr. Bare den onde prinsesse Poison ikke får held med at ødelægge Mia og Charlotte's magi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2017

By

By

Maria Sjøblom

d. 10. Jan. 2017

To tætte veninder kan opfylde ønsker ved hjælp af magi. Nyt bind i serien "Hemmelige prinsesser" med eventyr og lyserøde drømme for piger mellem 9 og 11 år.

Veninderne Charlotte og Mia er flyttet langt væk fra hinanden. Heldigvis mødes de i det magiske rige, hvor de er i lære som magiske prinsesser. Denne gang skal de forsøge at opfylde Lauras ønske om at få en sjov sommerlejr. Charlotte og Mia elsker at hjælpe fordi det hjælper med at bremse prinsesse Poisons forbandelse over Ønskestjerneslottet. På sommerlejren forsøger prinsesse Poison at ødelægge venindernes mange gode gerninger, når de hjælper Laura med at få venner. Bagerst i bogen er en lille prinsessequiz, hvor man kan få at vide hvilken prinsesse, man ligner mest.

Hyggelig prinsessebog med fokus på velkendte følelser og med en smule spænding uden at det bliver hverken rigtigt farligt eller uhyggeligt. Fin magisk serie, som pigerne vil elske - også for den gyldne forside med pigerne og deres tiaraer. Rosie Banks har også skrevet serien "Det hemmelige rige", som minder meget om "Hemmelige prinsesser". De "Hemmelige prinsesser" tager sig dog af helt almindelige hverdagsproblemer.

Fans af denne serie vil også elske at læse om Disneys prinsesser og fx serien "Sølvfinne" af Karen Christine Angermayer eller "Fire piger i feernes verden" af Kiki Thorpe.