Books / fiction / roman

Sommerskandalen


Description


Lady Elizabeth Chudderley er i økonomiske problemer efter sin mands død og søger nu et passende nyt parti. Lord Michael de Grey vil ikke have en kone og iøvrigt er en enke slet ikke god nok til ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. June 2018

By

By

Maria Sjøblom

d. 13. June 2018

Elizabeth Chudderley er i økonomiske problemer efter sin mands død og søger nu et passende nyt parti. Lord Michael de Grey vil ikke have en kone og iøvrigt er en enke slet ikke god nok til ham. Victoriansk romantik med et strejf af erotik for kvindelige læsere af historiske romancer.

Lord Michael de Grey er læge. Han lever og ånder for sit hospital, der behandler de fattige i 1880'ernes London. Hospitalet er finansieret af hans bror, Alastair. Hertug, forsmået og deprimeret hanrej. Alastair truer med at lukke Michaels hospital, hvis han ikke finder sig en passende hustru. Derfor flygter Michael i skjul som landsbylæge i Cornwall, hvor han møder den smukke og slagfærdige enke Elizabeth. Hun er opsat på at finde sig en ny mand, så hun kan bevare sin økonomiske velstand. Elizabeth planlægger et stort selskab fyldt med passende bejlere. Alligevel kan hun ikke glemme den usædvanligt tiltrækkende landsbylæge. 1. del i serien "Letsindighedens love".

Et underholdende indblik i den engelske adels mange genvordigheder tilsat en næsten nutidig og fysisk tiltrækning mellem de 2 smukke hovedpersoner. Bogen har rigtigt mange sidehandlinger, som ikke udfoldes. Men det er der så plads til i de kommende bind i serien.

Lisa Kleypas skriver bøger om 1800-tallets England og her er underholdningsværdien helt i top, fx Den nye jarl, som er 1. bind i "Ravenel-serien".