Games / computergames

Sonic classic collection


Description


Platformspil. De fire første og måske også mest berømte spil med det lynhurtige pindsvin Sonic er udgivet i denne opsamling. Spillene, der er udviklet til 8 og 16 bit konsoller, byder på forrygende hurtig platformsaction med en af de mest berømte spilfigurer nogensinde. Med animationer og videoklip.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2010

By

By

Henrik Schou

d. 12. Mar. 2010

Nintendo DS. Sonic er Sega's svar på Nintendos Mario. Han er et blåt og hurtigt pindsvin og han har i 20 år optrådt i en række af Sega's klassiske platformspil. Fire af de første Sonic spil er samlet i Sonic classic collection til DS. Spillet er for både drenge og piger fra omkring 9 år og op. Sproget er engelsk. PEGI: 3.

Fire tidlige Sonic platformspil, henholdsvis "Sonic the Hedgehog" (udgivet i 1991 til Master System), "Sonic the Hedgehog 2" (1992 Mega Drive), "Sonic the Hedgehog 3" (1994 Mega Drive) og "Sonic & Knuckles" (1994 Mega Drive), er samlet i dette spil, der byder på noget af det bedste retro-platforming man kan finde. Spillene er ikke ændret synderligt i forhold til hvordan de var da de blev udgivet til hhv. 8 og 16 bit maskinerne. Målet er at få Sonic (og i de senere spil også hans venner) helskindet igennem en lang række baner, fyldt med forhindringer og fjender. Undervejs skal han samle gyldne ringe. En vigtig gimmick er, at Sonic kan oparbejde en enorm fart og når han løber rigtig stærkt kan han lave fantastiske tricks, såsom løbe i loops, der hvor banen tillader det. Grafikken er præcis som man måske kan huske det fra de gamle maskiner.

Sonic var den direkte konkurrent til Mario på de tidlige spilkonsoller og hans konsolspil kan da også med nogen ret sammenlignes med de tidlige Mario spil til Nintendo Entertainment System og Super NES'en. Disse er også udgivet i diverse remakes til DS.

Sonic har stadig mange fans og med denne opsamling får man at se hvorfor - selv 20 år gamle spil kan stadig underholde og de kan sagtens spilles af både gamle fans og nybegyndere.



Information and editions