Books / fiction / roman

Sort arv


Description


Krimi. Efterforsker Max Munk tager til Ribe, for at stille sin far et spørgsmål på hans dødsleje. Her bliver Max bedt om hjælp til at finde en forsvunden kvinde, som han måske selv har en tilknytning til.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2020

By

By

Merete Trap

d. 26. Feb. 2020

"Jeg skriver dette for at lade dig vide, at den Ondes håndlanger har taget fat i mig i mit refugium". Sådan skriver den forsvundne Caroline Lind i sin dagbog. Hvad mener hun dog? Dette er 2. bind i krimiserien om efterforskerne Max Munk og Merian Takano. Bogen henvender sig til læsere af danske krimier.

Max Munk tager til Munkenæs Gods ved Ribe for at stille sin far et afgørende spørgsmål på hans dødsleje. Max vendte sin far ryggen, efter søsteren Eleonoras selvmord 25 år tidligere. Tilbage på hjemegnen møder Max sin gamle flamme Edith, som beder ham hjælpe med at finde sin forsvundne datter Caroline. Det står snart klart at Caroline har fundet Gud, men måske også noget andet og ondere? Samtidig er lokalområdet rystet over drabet på en lille dreng, angiveligt begået af en ulv. David Garmark har tidligere udgivet Rød tåge om Max Munk.

Dette er endnu en god og underholdende krimi om Max Munk og hans bedrifter. Scenen er sat i et sønderjysk lokalsamfund, hvor det gamle gods er i centrum. Der er rigeligt med familiehemmeligheder, mulige dæmonbesættelser og opgør med fortidens synder. Denne gang trækkes der tråde til Munks egen families baggrund, og sammenhængen mellem hovedperson og plot er interessant og mystisk.

Kan sammenlignes med andre gode, danske krimiserier, af fx Lone Theils eller Lotte og Søren Hammer, her kan nævnes To små piger.