Om håndboldspiller og -træner Klavs Bruun Jørgensens liv og karriere. For voksne håndboldinteresserede, og læsere af biografier.
Klavs Bruun Jørgensen har en lang karriere som landsholdsspiller i håndbold, og har desuden fungeret som træner, bl.a. for kvindelandsholdet i håndbold. I denne udgivelse fortæller han om sit liv. Fra de tidlige år som rastløst barn, over sit første møde med håndbold, ungdomsårene med fester, alkohol og hash, op til nutiden som håndboldkommentator for TV2.
Bruun Jørgensens beskriver detaljeret sine mange år med håndbold. I et lettilgængeligt hverdagssprog foretages nedslag i samlivet med håndboldspiller Rikke Hørlykke, og begivenheder, der har haft afgørende betydning for hans liv og karriere. Ofte drejer det sig om konflikter eller uenigheder med navngivne spillere og trænere. Udgivelsen fokuserer på Bruun Jørgensen holdning til sagerne, og giver dermed et billede af en mand, der kun sjældent indrømmer egne fejl. Det gør udgivelsen unuanceret og resulterer i en kun jævnt underholdende opremsning af livsbegivenheder.
En anden biografi om en håndspiller med bred og varieret tilknytning til sporten er Anders Dahl-Nielsens Grib livet : en biografi om håndbold, lederskab og lidenskab.