Books / fiction for children / roman

Sort måne - blodvalg


Description


En ung kvinde dræbes og en ung mand såres en aften, hvor Connor har jaget alene. Hans venner tror, at han har noget med det at gøre, og derfor trækker de sig fra ham. Heldigvis har Connor stadig kæresten, Amelia. Men kan han holde fast i hende? For fantasy-læsere fra 14 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 2023

By

By

Mette Balle Christensen

d. 4. Aug. 2023

En ung kvinde dræbes og en ung mand såres en aften, hvor Connor har jaget alene. Hans venner tror, at han har noget med det at gøre, og derfor trækker de sig fra ham. Heldigvis har Connor stadig kæresten, Amelia. Men kan han holde fast i hende? For fantasy-læsere fra 14 år.

Handlingen begynder lige der, hvor 2. bind i serien slutter. Connors ven Steven begynder at fornemme, at noget underligt foregår i den ene halvdel af byen Mossy Creek. I sit forsøg på at afsløre, hvad der sker, har Steven sat et kamera op. Den aften, hvor to unge mennesker overfaldes, fanger kameraet Connor. Det er dog ikke Connor, men det kan han ikke overbevise Steven om, og deres venskab begynder at smuldre. Connor har fået smag for at jage, men ønsker kun at gøre det, når det er nymåne. I det hele taget er han ikke meget for at være en del af klanen. Det har hans kæreste Amelia svært ved at forstå, og hun forsøger at overbevise ham om, at han ikke skal forlade klanen, når han fylder 18. Under det årlige sommermøde, hvor klanerne mødes, spirer et ungdomsoprør, som ønsker at danne en klan med knap så strikse regler. Men er det en klan, som Connor kan se sig selv i? 3. bind i serien "Sort måne".

Virkelig velskrevet og spændende fantasyroman for læsere, der godt kan lide vampyrlignende universer mikset med kærlighed. Kapitlerne er korte, og bogen er svær at lægge fra sig! Slutningen lægger op til endnu et bind i serien.

I samme genre findes fx Blodsøstre.