Books / fiction for children / roman

Sort magi


Description


Den 12-årige Kitty opdager ved et tilfælde en gammel bog, der fortæller, at man ved at ønske stærkt nok kan få ønsket til at gå i opfyldelse. Herved starter hun en række mystiske begivenheder, der snart tager magten fra hende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 1998

By

By

Else Kristensen (skole)

d. 28. Jan. 1998

Her har vi en bog for store børn og unge mennesker, der kan lide at læse om mystiske og overnaturlige hændelser. Handlingen sættes i gang, da hovedpersonen, den 12-årige Kitty, på biblioteket låner en gyser efter anbefaling fra en mystisk bibliotekar. Da Kitty skal til at læse bogen, falder et brev ud. Det er stilet til hende. Hun er rystet, men kan ikke lade være med at læse det, og hun får at vide, at hun kan få sit højeste ønske opfyldt, og at hun skal tænke sig om, før hun ønsker. Selv om hun kun er 12 år, ønsker hun at blive kæreste med den langt ældre, flotte Mitchell, som er kæreste med storesøsterens veninde. Ønsket går i opfyldelse, og det bliver et mareridt for Kitty, fordi hun må holde det hemmeligt, og fordi Mitchell vil bestemme over hende, skræmme hende og have hende til at kvitte sine venner. Efter en række uhyggelige episoder og gys betror Kitty sig til en veninde, og sammen finder de ud af nogle ting, som afdramatiserer sagen og hjælper Kitty ud af den magiske fantasiverden. Sproget er enkelt og mundret, og de mange dialoger letter læsningen, så også ikke helt skrappe læsere kan være med. Let underholdning fra 6. klasse og opefter.


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 1998

By

By

Tove Delica

d. 28. Jan. 1998

Den 12- årige Kitty er en almindelig pige med et almindeligt liv, der for en tid påvirkes af okkulte begivenheder - eller gør det? Hun låner tilfældigt en bog af den mystiske bibliotekar, Sybil, der senere viser sig at være heks. I bogen ser Kitty, at hun ved at ønske stærkt nok kan få ønsket opfyldt med det gode og dårlige konsekvenser. Kitty ønsker nu at, søsterens venindes kæreste må falde for hende selv, så deres gode forhold kan genoprettes. Nu sættes en udvikling i gang, hun ikke kan styre. Mystiske lyde i telefonen, mærkelige dyr på værelset, og ondskab og forfølgelse fra drengen gør, at Kitty føler sig på grænsen til sindssyge. Bogen er elementært spændende uden at være en gyser, ligefremt skrevet uden sproglige finesser, og den fastholder læseren i sin balance mellem det realistiske og det mystiske. Den vil underholde børn - vel især piger- fra ca. 10 år, mens de læser, men vil også hurtigt være glemt igen. Appellerende forside og bagsidetekst dækker bogens handling fint.