Books / nonfiction

Sorte huller : fysikernes udforskning af universets særeste fænomen


Description


Der gives indblik i og forklaring på et af universets mest mystiske fænomener - det sorte hul.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2018

By

By

Martin Jørgensen

d. 7. Nov. 2018

Hvad ville der ske, hvis du faldt ned i et sort hul, og hvordan fungerer sådan et hul? Denne bog giver svar på nogle af mysterierne, der gemmer sig. For interesserede i astronomi og teoretisk fysik.

Gennem otte kapitler giver denne bog, på under 100 sider, indblik og forklaring på et af universets mest mystiske objekter; det sorte hul. Supermassive legemer, der er kollapset under deres egne enorme tyngdekraft; en kraft så voldsom at end ikke lys kan undslippe ud over den såkaldte begivenhedshorisont. Bogen forklarer den mærkværdige fysik, der opstår under sådanne forhold, og de forvridninger, der sker med både rum og tid. Her møder vi både Albert Einsteins generelle relativitetsteori og kvantefysikken. Til trods for dette, er der dog stadig ikke en dækkende teoretisk forklaring, der der afdækker disse mystiske objekter i verdensrummet.

På forholdsvis lille plads forklares et vanvittigt komplekst emne mesterligt. Sproget er ligetil og anvender sågar pædagogiske analogier, så lægmand kan følge med, i denne rejse ind i et af universitets særeste fænomener. Det er teoretisk fysik som hyggelæsning, som givetvis vil glæde de lånere der finder den lille bog.

Bogen er en oversættelse af "Black holes : a very short introduction". Stephen Hawking lærte os at forstå universet har et kapitel om emnet, der er mindre i både omfang og kompleksitet.