12 noveller for unge fra 14 år om faktiske steder, hvor fortidens mennesker har sat aftryk i naturen, hvor bl.a. krig, magt og grådighed var virkelighed.
De 12 noveller af Morten Dürr er skrevet som eventyr, der ikke vil være eventyr. Historierne er skrevet med udgangspunkt i faktiske steder som fx et stendige i skoven, en kalkgrotte eller en ø som gav helle i krig og er derfor ikke historier med en eventyrlig lykkelig slutning. Bogen har en hvid forside med et blad fra skoven i sort/hvid og gennem bogen er der ved hvert kapitelstart et billede af et blad, det er bogens eneste illustrationer. Bagsiden viser kun de forskellige blade i mini-format og teksten "12 ikke-eventyr". Morten Dürr er kendt for mere end 50 bøger for børn og unge.
Velskrevne noveller til 14+, der fint ville kunne bruges i undervisningssammenhæng, men nok ikke så ofte vil blive anvendt til fritidslæsning.
Af andre barske novellesamlinger for unge kan nævnes Fortællinger om Første VerdenskrigFimbulsommer og Fimbulsommer, der også dækker tunge emner, sidstnævnte mere bredtAf andre barske novellesamlinger for unge kan nævnes Fortællinger om Første Verdenskrig og , der også dækker tunge emner, sidstnævnte mere bredt.