Books / fiction for children / roman

SOS Gilleleje


Description


Da 13-årige Simon må flytte til Gilleleje, aner han ikke, at spor fra den 2. verdenskrig skal få ham og vennerne Sigga og Osvald ud i meget farlige begivenheder.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2009

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 21. Sep. 2009

Krimi-spændingsbog for både piger og drenge fra 12 år, hvis nutidige handling tager afsæt i 2. verdenskrig. Forsidens stramme og kølige stil signalerer spænding og mystik.

Da Simon på 13 meget mod sin vilje dumper ned i Gilleleje, aner han ikke, at den lille turistby bliver rammen om en række spændende begivenheder, som tager afsæt i redningen af jøderne. Egentlig skal han skrive projektopgave om Anne Frank sammen med to lokale børn: pigen Sigga og Osvald fra hotellet. Men hvorfor har hans afdøde morfar et hemmeligt rum i kælderen, og hvad laver de lysblonde mænd og den ældre herre i det øde sommerhus? Hverdagsoplevelser med familie, og historier fra fortiden kædes sammen med en organisation, som skjuler gamle nazister. De tre unge rodes mere og mere ind i måske ikke særligt realistiske ting, som de ikke helt magter og havde det ikke været for en ældre onkel, var det gået rivegalt. En stramt fortalt historie i korte sætninger og et præcist sprog, som alligevel kan levere både spænding og miljø. Forfatteren kendes bl.a. fra Cirkus Saragossa (09/20).

Jødernes flugt er beskrevet i Maria Hellebergs serie om Moses Butterbrot, men det nynazistiske tema behandles også i Bent Rasmussens Ta hva du vil ha, Oliver (97/13).

En godt fortalt historie, som udover at levere spænding, også forsøger at sætte historiske begivenheder ind i en kritisk ramme. Derfor kan jeg også se bogen for mig i skolesammenhæng.


Berlingske tidende

d. 30. Oct. 2009

By

By

Kari Sønsthagen

d. 30. Oct. 2009