"Tre år er der gået, og musikalsk er bandet blev langt mere facetterede og stærke og lyder derfor ikke blot som en simpel maskine, hvis formål er at levere underlægning for Brittany Howards mægtige og alteroverskyggende røst. Derfor er Sound & Color også et langt mere ambitiøst album, der genremæssigt hæver barren mærkbart i en smeltedigel af rhythm and blues på titelnummeret, Curtis Mayfield-funk på Don't Wanna Fight, svedig soulrock på Gimme All Your Love, punket Velvet Underground-drive på The Greatest og sumpede og psykedeliske toner i Gemini. Alt sammen i et nuancerigt lydbillede co-produceret af det unge guitar-es Blake Mills".