Fortælleren Jean D. tænker tilbage på sin ungdom i 1960'ernes Paris og forsøger at huske de mærkværdige personer, han omgikkes dengang. Særligt den forfærdelige hændelse i sommeren 1965, som han aldrig har formået at forlige sig med. Smuk verdenslitteratur for voksne læsere om vores erindringers overvældende lunefuldhed.
Jean fortæller i 2017 om, hvordan han i 1960'erne kom til at være en del af en broget skare af mennesker, der mødtes bl.a. for at diskutere okkult litteratur. På den måde blev han rodet ind i sagen om Ludo F., der blev dræbt ved "et uheld" i august 1965. Undervejs overvejer Jean, om vi overhovedet kan stole på vores erindringer - kan vi med sikkerhed adskille hvad der var virkelighed, og hvad der blot var drømme?.
"I ens erindring blander billederne sig af veje man har fulgt, og man ved ikke længere hvilke egne de førte igennem." At følge fortællerens forsigtige kig gennem glemslens slør er en helt særlig læseoplevelse. Patrick Modianos underfundige blanding af erindring og fiktion, af historier med mystiske, måske kriminelle hændelser og smukke, filosofiske sætninger, er litteratur af stort format skrevet på ganske få sider.
Nobelprismodtageren Modianos stil er meget særegen. I Så du ikke farer vild i kvarteretUsynligt blæk og Usynligt blæk, som er skrevet hhv. før og efter "Sovende minder", finder man også en fortæller ved navn Jean (som forfatteren i øvrigt hedder til fornavn), og at erindring er det store hovedtemaNobelprismodtageren Modianos stil er meget særegen. I Så du ikke farer vild i kvarteret og , som er skrevet hhv. før og efter "Sovende minder", finder man også en fortæller ved navn Jean (som forfatteren i øvrigt hedder til fornavn), og at erindring er det store hovedtema.