Books / fiction for children / humor

Sover du, Lotte?


Description


Billedbog. Hver aften går bondekonen en runde for at se om alle dyrene sover. Hos koen Lotte er der musik og dans, så bondekonen må forlange ro, før hun selv går omkuld i sin stol.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Mar. 2012

By

By

Ulla Møller

d. 9. Mar. 2012

En godnatbog for de mindste fra 2 år. Det er en af den slags bøger, der vil blive læst igen og igen, og som et mindre barn hurtigt selv vil kunne billedlæse.

Forfatteren har skrevet flere billedbøger om koen Lotte. Nu er det de yngstes tur til at stifte bekendtskab med det kære dyr. Pegebogens sider er udført i kraftigt blankt karton, og når højresiderne bliver foldet ud, får bondekonen og læseren svar på, om dyrene sover trygt. Hver aften går bondekonen en runde for at se, om alle dyr er faldet til ro. Både hos grisene, geden og ponyen, hønsene og hunden hersker fred. Kun hos Lotte er der stadig liv og glade dage med dans og musik, indtil bondekonen forlanger nattero, før hun selv går omkuld i sin stol. Farverne er douche og lidt dystre. Illustrationerne er en smule stive, men der er mange sjove detaljer at more sig over på hvert opslag. Teksten er kort og enkel med mange gentagelser.

Lotte har en svensk kusine i Mor Muh, og den rolige landlige stemning i bøgerne om Lotte minder også om stemningen hos Peddersen og Findus. Bogens format og udførelse ligner Lotte fejrer fødselsdag.

En pegebog om koen Lotte. Bogen er velegnet som godnathistorie, når der skal siges godnat, nu er det tid at gå i seng.