Michael Ende er især blevet kendt for Den uendelige historie, en bog om en dreng der lever sig ind i en fantasiverden. Den er både for børn og voksne, mens denne stiller så store krav tillæsefærdighed, at den kun henvender sig til voksne. Bogen består af 30 prosastykker, korte og lange mellem hinanden, der hver for sig beskæftiger sig med et menneskeligt grundproblem. De er set iet spejl, hvor læseren så at sige kan genspejle sig selv, sin angst, usikkerhedsfølelse, indelukkethed og drømme. Læseren er med til at skabe bogen samtidig med at han læser den. Ende skaber fablerog surrealistiske billeder, som man kan forholde sig til alt efter ens beskaffenhed. Han skriver klart og anskueligt, sætter tanker i gang om det ubevidste i os, men efter min mening med en mangelpå humor og erotiske undertoner, som begrænser ham noget. Men man må ved anskaffelsen tænke på, at han ligesom Tolkien er ved at få en menighed, som betragter ham som en guddom. Der er sågar nogle,der i vildelsesammenligner ham med H. C. Andersen.