Romanen er en betagende fortælling om en række skæbner i 1590'ernes Italien, først og fremmest Venedig. En blanding af Troubadurens lærling (sidst 97/09) og Det flamske maleri (sidst 98/40); forstået på den måde at den kombinerer Ib Michaels mystik og glæde ved den gode historie med Perez-Revertes dygtige jongleren i tid og rum med intrigens gruppe af personer. Bogen har temaer som f.eks. den skrøbelige balance mellem virkelighed og fiktion; det sidste i form af de teaterstykker som sættes op af den teatertrup hvor flere af hovedpersonerne optræder. Andre temaer er spørgsmålet om sandhedens entydighed og spejlet både som billede på menneskets drøm om perfektion og som symbolsk indgang til en verden bag den virkelighed, vi oplever som normal. Refereret lyder det temmelig forvirrende, men det er fuldstændig overbevisende vævet sammen, og læseoplevelsen krydres af at man fornemmer at romanen i sig selv er et spejlbillede af vores egen tid, 1990'erne. Sproget er lidt gammeldags, og kræver en indsats, men belønningen venter - det er en rig og givende bog med masser af tankegods der rækker ud over et par timers underholdning.