Games / computergames

Spider-man


Description


Actionspil. Adventurespil. Her har du rollen som Marvel-superhelten Spider-man, der tager kampen op mod blandt andre Wilson Fisk, New Yorks gangsterboss nummer 1, samt en række af superskurke fra Marvel-universet. Mød fx Electro, Rhino og Tombstone.

Keywords


Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 2003

By

By

Flemming Sørensen

d. 20. Nov. 2003

X-box. Handlingen er inspireret af filmen, men der er desværre ingen filmklip. I stedet indledes hvert af spillets 25 levels af en computeranimeret intro. De enkelte levels foregår enten udendørs i stor højde eller indendørs. Som i tegneserien og filmen har Spiderman virkelig mange aktionsmuligheder, når han skal bekæmpe skurke som Shocker, Kraven the Hunter, Vulture og the Green Goblin og deres kumpaner. Udover almindelig kampteknik kan han svinge sig i edderkoppespind, skyde med spind, kravle på vægge osv. Grafik og animation er flot og letløbende, især udendørssekvenserne, hvor man svinger sig fra hus til hus, gør spillet specielt. De enkelte levels er forholdsvis korte, og skønt skurkene kan virke lidt ensformige i udseende og kampteknik, kan det være ret vanskeligt at gennemføre. Især de baner, hvor man skal beskytte tredjepersoner som vagtmandskab og Mary Jane, kræver hurtighed. Efterhånden, som man gennemfører de enkelte levels, låses der op for adgang til introer, levels og storyboards. Spidermans mange muligheder og combos hæver spillet over almindelig actionspilstandard. Det giver især i udendørssekvenserne en usædvanlig spilmæssig frihedsfølelse, som dog også undertiden skaber problemer med kameravinkler, der kan virke forvirrende. Alt i alt er Spiderman et flot, godt og underholdende actionspil. Alder: Fra 9 år. Sprog: engelsk.


The libraries' assessment

d. 6. Dec. 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 6. Dec. 2018

Action-adventure med Spider-Man i hovedrollen. Du har rollen som Spider-Man, der tager kampen op mod Wilson Fisk, New Yorks gangsterboss nummer 1, samt superskurke som Electro, Rhino og Tombstone. For unge og voksne fans af superhelte.

Dette er et action-adventurespil, som foregår i en open world-version af New York City. Man spiller Marvel-superhelten Spider-Man, som man styrer i 3. person. Dette er et nyt bud på historien om Spider-Man og er således ikke baseret på andre medier end den originale tegneserie, skabt af Stan Lee i 1962. Man spiller både Spider-Man og i enkelte missioner hans alter ego Peter Parker. I løbet af historien skal Spider-Man beskytte New York fra en perlerække af superskurke, alle kendt fra Marvel-universet. Spider-Man kæmper primært ved hjælp af akrobatiske slag og spark, godt hjulpet af hans mekaniske spind-dyser og særlige edderkoppe-sans. Evner og grej kan udvikles og fintunes i løbet af historien. Spillet er eksklusivt til PS4. Sproget er engelsk.

Dette er et fremragende actionspil og en topkandidat til titlen som bedste superheltespil nogensinde. Historien er god og bliver tilfredsstillende udfoldet undervejs - og det er skønt med et friskt bud på historien om Spider-Man, som er tiltænkt spilmediet fra starten. Styringen, når man suser mellem New Yorks skyskrabere, er fantastisk! Kampsystemet er varieret og komplekst, men opleves alligevel intuitivt og flydende. Grafik og lyd er i den absolutte topklasse. PEGI: 16 og ikon for vold.

Arkham-spillene (med Batman) er lignende i tematik og opbygning.


Politiken

d. 18. Oct. 2001

By

By

Kenneth McNeil

d. 18. Oct. 2001


Jyllands-posten

d. 25. Oct. 2001

By

By

Kristian Halskov

d. 25. Oct. 2001


Berlingske tidende

d. 20. Oct. 2001

By

By

Ole Teit

d. 20. Oct. 2001


Datatid

2001, nr. 12

By

By

Palle Vibe, Anders Christensen, Jesper Israelsen

2001, nr. 12