Forfatteren har som en slags praktisk gris/tekniker arbejdet i politiets efterretningstjeneste 1956-84. - Primært under kontraspionagen med skygning, telefon- og rumaflytning af agenter fra østlandene plus sikkerhedsundersøgelser (sweepinger) af bl.a. danske ambassader i udlandet. Norgaard har fx således organiseret aflytning af studenterlederen Rudi Dutschke og medvirket til pågribelse af DDR-spionerne Gustav Holm Haase og Jörg Meyer. Derudover har han bistået ved almindelige kriminalsager som fx pengeafpresning og Tuborgrøveriet 1971. Norgaard er en jævn fortæller, som ikke helt har flair for at udnytte potentialet i begivenhederne. Beretningen er ud fra 1. person og noget talesprogspræget med et begrænset ordvalg og til tider lidt privat. Bogen, som er uden illustrationer, fremstår som en letlæst løst sammenkædet række episoder, lidt anekdoter og store og små begivenheder. Men jeg synes, at fremstillingen sjældent udvikler sig til at blive rigtigt spændende eller underholdende. - Også fordi man kun glimtvis kommer over gulvplanet og ind bag kulisserne. Oftest må læseren nøjes med gennemgang af teknik og opstillingsarbejde uden at få større egentligt overblik over sagernes samtidshistoriske ramme, videre forløb eller afslutning.