Spiret

Golding har med sin sidste roman atter styrket sin position som en af Englands få betydelige romanforfattere efter krigen. Handlingen har han denne gang forlagt til en engelsk katedral i senmiddelalderen, hvor domprovsten, Jocelin, gribes af den idé, at han er udvalgt af Gud til at bygge et spir, der er lige så højt som kirken. På det rent ydre plan er bogen en utrolig spændende skildring af provstens kamp for at fuldføre denne plan, der efter bygmesterens beregninger er umulig. Moderne mellem disse to, provsten og bygmesteren, Roger, der til sidst går i opløsning på det vanvittige foretagende er et højdepunkt i bogen. Men uden at Golding et øjeblik mister grebet om handlingen, den omhyggelige beskrivelse af spiret, der vokser og vokser, mens fundamentet bliver skrøbeligere og skrøbeligere, får han fortalt en mørk og uhyggelig historie om tro der bliver til vantro, om forkvaklet sexualdrift der forvandles til magtbegær og ondskab og om en stor idé der fører til vanvid og knustemenneskeskæbner. Det er muligt, at Golding har læst Bygmester Solness, men han ligner ingen anden, han er en selvstændig og original digter.

Read the full assessment

Hvor langt skal man gå for at beskytte og udvikle sine kunstneriske drømme? Denne klassiker om menneskelig ærgerrighed, der sættes på spidsen med ønsket om at opbygge et kirketårn uden fundament, vil tiltale læsere af europæisk litteratur.

De fleste forbinder William Golding med ét enkelt værk; "Fluernes herre" fra 1960. "Spiret", der første gang blev udgivet på dansk i 1966 er her genudgivet med ny forside. I historien møder vi domprovsten Jocelin, der ønsker at tilføre sin middelalderlige domkirke et 400 fod højt spir på tårnet, selvom det viser sig at tårnet mangler et fundament. Jocelin har set spiret række mod himlen i et guddommeligt syn, og i sin tiltagende fanatisme tvinger han bygmesteren til at genskabe sin vision sten for sten.

En bog om menneskets ærgerrighed og om skismaet mellem videnskab og tro. Både skrivestil og plot fragmenteres i takt med domprovstens voksende forvirring og fanatisme og bogen ender med at være lige lovligt lang, men også et interessant billede på hvordan ambitioner og drømme, på trods af de bedste intentioner, kan ødelægge såvel drømmeren, som alting omkring ham.

Det er oplagt at sammenligne med Ken Folletts Jordens søjler, men denne bog fokuserer mere på de menneskelige omkostninger og tabte relationer, et livsværk kræver.

Read the full assessment