Der er mange bud på at ændre vores kostvaner med henblik på et sundere, tyndere liv med mere glæde og energi. Her den franske urtelæge Alain Mességués ernæringsprincipper, udmøntet i en række enkle og indbydende opskrifter.
A. Mességué har et kursted i de italienske alper, hvor han, baseret på sit eget diæt- og helsesystem, hjælper folk i gang med ændre kostvaner. Enkle regler, som også "fit for life" og fx Lene Hansson hylder. Balancen i maden er uhyre vigtig, en række regler skal overholdes af hensyn til fordøjelsen, og der må aldrig være kulhydrater og proteiner i samme måltid. For de fleste er der tale om en livstilsændring, som altså for Morten Grundwald og en række andre kendte, har virket. Rent sprogligt er der nogle knuder af og til, men han forklarer sine principper udmærket, går i dybden med basisreglerne for de vigtigste fødevaregrupper og har et stort afsnit om krydderurter. Godt 1/2 af bogen er opskrifter, som selvfølgelig bærer præg af det fransk/italienske. Også her er et par sproglige uklarheder, og selvom det kun sker et par steder, er det fx ikke i orden, at billedet viser en anden anretning end den, opskriften forklarer.
Endnu en udmærket og indbydende bog, men uden afgørende nyt i forhold til andre i kategorien.
Det rigtige startskud på at følge Mességués vil selvfølgelig være 1 uge under hans vinger i Italien. Men er de 35.000 ikke lige ved hånden, kan hans råd og overordnede anvisninger, hvor man selv styrer diætens indhold, følges i bogform her.