Books / fiction for children / rim

Spis nu, Sille


Description


En hverdagsfortælling på rimede vers om lille Sille, der skal spise. Far vil made Sille, men hun vil selv, og inden længe er både mad, kop og ske endt på gulvet. Hvad skal Sille nu spise? Sød og sjov historie for børn fra 1-3 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Nov. 2023

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 24. Nov. 2023

En hverdagsfortælling på rimede vers om lille Sille, der skal spise. Far vil made Sille, men hun vil selv, og inden længe er både mad, kop og ske endt på gulvet. Hvad skal Sille nu spise? Sød og sjov historie for børn fra 1-3 år.

Dette er femte bog om den lille Sille, som vi i dag skal sidde til bords med. Sille er placeret i sin højstol, og far prøver, det bedste han har lært, at made Sille. Han fortæller Sille, at hun må sidde stille, ikke spilde og drikke af sin egen kop. Så let går det imidlertid ikke, for Sille ved, hvad hun vil - og hvad hun ikke vil. Først da hun kan sidde trygt på fars skød og spise af hans tallerken lykkes det at få lidt indenbords; for far, såvel som datter! Bogen er kvadratisk (18 x 18 cm) og oversat fra svensk.

Der er masser af humor i denne lille fortælling om en hverdagssituation, der er genkendelig for de fleste småbørnsfamilier. Illustrationerne er holdt i bløde, varme farver, med masser af detaljer. Teksten er kort, to linjer per oplag. Enkelte steder fremstår rimene en smule forcerede, ligesom rytmen undertiden halter; selvsagt har dette en lidt kedelig indflydelse på flowet under oplæsningen.

Irene Marienborgs "Nora"-bøger omhandler også letgenkendelige hverdagssituationer, og ligesom Sille er Nora en både charmerende og herligt egenrådig pige. Mød hende fx i Adr! siger Nora, der også foregår omkring spisetid.



Information and editions