Books / nonfiction

Spisning og sensitivitet : hjælp til børn og unge


Description


Om årsagerne til at mange unge lider af spiseforstyrrelser, og helbredelsesprocessen samt rådgivning til pårørende med mange konkrete anvisninger. Sidste del belyser børns spiseproblemer, når de skyldes sarte sanser - og beskriver hvad man kan gøre, for at børnene får lyst og evne til at spise det, som de har brug for.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2014

By

By

Jette Landberg

d. 2. Jan. 2014

Meget brugbar for voksne der er i kontakt med børn og unge, der er ved at udvikle eller allerede har en spiseforstyrrelse. Bogen kan også med udbytte læses af voksne, der selv lider af en spiseforstyrrelse, idet mange reaktioner her bliver forklaret og forstået.

En del helt unge piger og også nogle drenge reagerer på det pres, det er at være ung, med at fokusere overdrevent på motion, udseende, vægt og mad. For de flestes vedkommende er det heldigvis kun en kortere periode, men en del ofte særligt sensitive unge udvikler en egentlig spiseforstyrrelse. Først får vi en introduktion til emnet, bl.a. beskrives risikoadfærd, de forskellige former, årsagerne og virkning psykisk, fysisk og socialt. Dernæst gennemgås helbredelsesprocessen, således at fx forældre kan forstå og støtte op om processen, og vi får gode råd til venner og andre pårørende, til slut et afsnit om sansemotoriske spiseforstyrrelser hos børn. Forfatteren er psykolog, har arbejdet med behandling af spiseforstyrrelser i 10 år og de sidste år med fokus på højsensitive mennesker.

Der findes rigtig megen litteratur om spiseforstyrrelser, især om spisevægring, men jeg har ikke tidligere set denne kobling til særligt sensitive. En af de nyere, Psykiatrifondens Spiseforstyrrelser, er meget konkret og overskuelig, men kommer ikke specielt ind på sensitivitet som en udløsende faktor.

Bogen vil virkelig være en hjælp og guide for forældre til unge med spiseproblemer, idet den bygger på stor erfaring med behandling.