Books / nonfiction

Spørg om sprog : 40 år i Sprognævnets tjeneste


Description


Status over det danske sprog og dets udvikling set i et 40-årigt perspektiv. Om bl.a. Sprognævnets svartjeneste, nye ord gennem tiden, engelskpåvirkning af dansk, juridisk sprog og floskler.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. May 2014

By

By

Jytte Bræmer

d. 19. May 2014

Primært for den almindelige dansker med interesse for sprogets udvikling og finurligheder.

Sproget er som et hav, der aldrig er i ro, er der sagt, og bogens forfatter har fulgt dets bevægelser gennem 40 år. Pia Jarvad har som seniorforsker i Dansk Sprognævn erhvervet sig en kolossal viden om sproget, som hun øser af i denne artikelsamling. Et par kapitler beretter om, hvad danskernes spørger om i Sprognævnets spørgetjeneste, andre om, hvordan nye ord bliver optaget i det officielle sprog. Sprognævnet bliver konsulteret i mange sammenhænge, eksempelvis i Skats og andre myndigheders bestræbelser på at skrive et mundret og forståeligt dansk. Ligeledes oplever de at blive brugt til at klarlægge et ords korrekte betydning til brug i en juridisk tvist. Andre kapitler omhandler temaet klicheer og floskler, ligesom ordenes ændrede betydning over tid vises gennem en række eksempler. Det er en kalejdoskopisk artikelsamling, der kommer vidt omkring i sprogets kroge, og det er en fin ekspertformidling til lægmand. Bogen afsluttes med en oversigt over forfatterens righoldige produktion af bøger og artikler.

Kan bedst sammenlignes med kollegaen Jørn Lunds fremragende bøger om sprogets udvikling, senest Dansk i skred, 2014.

En samling af artikler om sprogets udvikling og det arbejde i Dansk Sprognævn, som forfatteren har været en del af gennem 40 år.



Information and editions