Books / fiction for children / roman

Spring, Mulle!


Description


Rideskolen skal deltage i en springkonkurrence, og kun de tre bedste ryttere kan komme med. Maja klarer alle forhindringerne på sin hest, Stjerne, men Lines hest, Mulle, har mange nedrivninger, og hun kvalificerer sig derfor ikke til konkurrencen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Jan. 2017

By

By

Janne Møller Nielsen

d. 23. Jan. 2017

3. og 4. bind i serien "Rideskolen", hvor 8-10-årige kan læse om veninderne Line og Maja og deres fælles oplevelser med heste.

Line og Maja nyder livet på rideskolen, og de tilbringer meget tid sammen med hestene. Maja har sin egen hest, Stjerne, og Line drømmer om, at rideskolehesten, Mulle, en dag kan blive hendes. I "Spring, Mulle!" træner pigerne til springkonkurrence. Maja klarer alle forhindringerne med sin hest, men Lines hest har mange nedrivninger, og hun kommer ikke med på holdet. I "Den nye hest" er der kommet en ny hest til rideskolen. Hesten ligner ikke de billeder, de har set. Den er meget tykkere og ser heller ikke ud til at have det godt. Line og Maja må straks have fat i ridelæreren. Bøgerne har hårdt omslag og henholdsvis lix 18 og 16.

Omdrejningspunktet i disse to fine bøger er rideskolen og de oplevelser, som pigerne har med hestene, og det er derfor især læsere med hesteinteresse, der vil nyde bøgerne. De kan læses uafhængigt af hinanden og af de første to i serien. En kort præsentation af personerne forbereder læseren, inden den egentlige fortælling går i gang. Til sidst svarer forfatter og illustrator hver på fire spørgsmål, der handler om indholdet og det at skrive/tegne. Illustrationerne er naturalistiske i deres stil og knap så "nuttede", som de ellers kan være i hestebøger.

Udvalget af hestebøger er stort - læs fx Forbandelsen, der er 1. bind i serien om "Maj & Mio".