Springkilden

Romanen er en fortsættelse til Hekseringene (fra 77/23) og det er fortsat en kollektiv roman fra en stationsby i Sörmland, tiden er nu 1909-1920 og det er stadig et udvalg af byens kvinder,der er i forgrunden af handlingen. Men jeg synes ærlig talt ikke, at Springkilden er på højde med Hekseringene, den forekommer langt mere løs i kompositionen, der er meget med, der virker som fyld.I modsætning til Delblancs fire bøger fra Sörmland, hvor hvert bind var en ny og stor oplevelse føles dette bind som en mattere gentagelse af bind 1. Men selvfølgelig er bogen da god nok, til atman skal købe den, hvis man har haft læsere til Hekseringene, spørgsmålet er blot, om man skal sætte ex-tallet lidt ned.

Read the full assessment