Bog om Vera Schalburg, der var en sagnomspunden spion under 2. verdenskrig. For voksne med interesse for historie, spionage og konspiration.
Forfatteren, der er journalist, tager læseren med på en rejse ind i Vera Schalburgs liv. Mange har forsøgt at indkredse, hvad der skete med med den usædvanlige kvinde, men ifølge forfatteren aldrig så grundigt som i denne bog. Bogen indeholder forord og persongalleri inden det egentlige indhold. Afslutningsvis følger efterskrift, kildeliste og litteraturliste. Læseren får historien om Vera: hendes barndom i Rusland, flugten til Danmark samt ikke mindst hendes tilfangetagelse i Skotland, hvor en spionaktion gik galt, og Vera blev fængslet i England. Forfatteren beretter også om Veras kendte nazistiske bror Christian Frederik Schalburg.
Bogen er bygget på meget grundig research, og forfatteren indvier læseren i vanskelighederne ved at skulle finde frem til sandheden om en person, der er omgærdet af så mange løgne. Bogen er velskrevet og troværdig. Oversigten over persongalleriet er kærkomment, da der er mange navne at holde styr på. Der er en stor detaljerigdom i bogen, der henvender sig til de mange med interesse for 2. verdenskrig.
Andre bøger om spionage og kontraspionage er fx Hitlers hvide vingerDobbeltspil og DobbeltspilAndre bøger om spionage og kontraspionage er fx Hitlers hvide vinger og .