Books / nonfiction

Sri Lanka : fra selvstændighed til selvmordsterrorisme


Description


Beskrivelse af Sri Lankas (Ceylon) politiske historie med særligt henblik på borgerkrigen mellem regeringshæren og De Tamilske Tigre gennem de seneste 25 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. July 2008

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 17. July 2008

Bogen har interesse for politisk og samfundsinteresserede først og fremmest for Sri Lanka, men også for international politik og borgerkrige generelt.

Forfatteren er universitetsstuderende. Bogen beskriver borgerkrigen i Sri Lanka (Ceylon) mellem regeringshæren og De Tamilske Tigre gennem de seneste 25 år. Bogen har et kort kapitel om landets forhistorie fra nogle tusinder år tilbage indtil borgerkrigens start i 1982. Hovedemnet er landets politiske historie og baggrunden for den nuværende konflikt mellem landets hinduistiske tamiler, som udgør ca. 1/5 af befolkningen, og det singalesiske og buddhistiske flertal. Bogen beskriver konflikten som både en religiøs, men også en nationalistisk og militær konflikt. Det er historien om diktatur og diskrimination af et befolkningsmindretal kulminerende i etniske udrensninger, massakrer, flygtninge, optøjer og uhæmmet brug af vold fra begge sider. Den beskriver også kort udlandets, især Indiens og FNs rolle. De 30 siders bilag er kommenteret statistik og dokumenter. Bogen er illustreret med en del sort/hvide fotoer i god kvalitet, tabeller og tre kort. Bogen er sprogligt bredt tilgængelig.

Der er ikke andre nyere bøger om Sri Lankas politiske historie i nyere tid.

Aktuel sprogligt bredt tilgængelig gennemgang af borgerkrigen på Sri Lanka.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 181 (2009)

By

By

Christian Vollmond

Nr. 181 (2009)