Books / nonfiction / biografier

Ståle : vi er hinandens lykkes smed


Description


Indledningsvis fortæller forfatteren om det dramatiske døgn i 2001, hvor Ståle Solbakken (f. 1968) fik hjertestop under træningen i FCK. Derefter en beskrivelse af hans egenskaber, talenter og bedrifter på og omkring fodboldbanen - både som spiller og træner.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 8. Oct. 2012

By

By

Søren Brunbech

d. 8. Oct. 2012

En bog for fodboldfolket, nok mest de voksne af slagsen, om nordmanden Ståle Solbakken, der har en høj stjerne hos de danske fodboldelskere.

Dan Hammer har været direktør i FCK frem til 2010 og optræder som fodboldekspert i forskellige medier. Bogen er skrevet i forståelse med Ståle Solbakken, men uden hans medvirken. Til indledning fortæller Dan Hammer om det dramatiske døgn i 2001, hvor Ståle Solbakken fik hjertestop under træningen i FCK. Derefter får vi en grundig og godt fortalt beskrivelse af hans egenskaber, talenter og bedrifter på og omkring fodboldbanen. Særligt betydningsfulde i karrieren har været ungdommens norske fodboldklub Ham-Kam, og danske FCK, hvor han først var succesrig spiller og senere ditto træner, der førte holdet til bemærkelsesværdige resultater i Champions League. Illustreret med en del sort/hvide fodboldbilleder.

Der er ikke skrevet andre biografier om Ståle Solbakken, men der er adskillige titler om miljøet omkring FCK. Hvor de seneste års efter min opfattelse bedste fodboldbiografi Jeg er Zlatan Ibrahimović : min historie, 2012 også appellerer til en bredere kreds af biografilæsere, er fokus her på fodbolden, der, som det nævnes, fylder majoriteten af Ståles vågne timer.

En grundig og velskrevet fodboldbiografi om en populær skikkelse i fodboldverdenen.


Jyllands-posten

d. 26. Oct. 2012

By

By

Asker Hedegaard Boye

d. 26. Oct. 2012


Politiken

d. 18. Dec. 2012

By

By

Erik Jensen

d. 18. Dec. 2012