Stakkels Barbara

Dette er en af Sunesons tidlige bøger, hvilket mærkes i en vis løshed i konstruktionen af plottet og den ikke endnu helt afslebne skikkelse, som vor gamle ven O. P. Nilsson, Aron og de andre fra politiet fremtræder i. O. P. er langt mere, man fristes til at sige ondskabsfuld end han senere synes at være. Desuden svækkes plottet af at være befolket af et meget langt persongalleri, der med enkelte undtagelser (Sam, Barbara, Emma og Roger) virker skabelonagtigt. I selve den sproglige behandling er der imidlertid ingen nævneværdig slinger i valsen. Suneson formår, - hvad man ikke altid kan sige om hans landsmandinde Maria Lang - at skrive næsten klichéfrit, og den smukke oversættelse er igen ved Else Faber, som jeg dog gerne ville spørge om, hvad »udskudsporcelæn« er? Mon det dog ikke er en svedisme? ODS har ganske vist »udskudseksemplar« med den ret mente betydning, men alligevel, man kunne have fundet noget mundrettere! Summa summarum: det er en solid, ikke overvældende spændendeog lidt løst sammenstrikket, men absolut læseværdig krimi. Typografien er gnidret og ikke for svage øjne.

Read the full assessment