Books / fiction for children / roman

Stald Rocket - begyndelsen


Description


Dea er bange for, at hun skal flytte til Århus med sin mor. Hun vil helst blive, hvor hun er. Hun har både fået en rigtig god veninde og en sød kæreste. Hun møder nu den gamle hestetræner, Niller. Han ejer den skønneste toåring, New Future, som Dea får lov til at træne. Men gamle Niller har fjender, og Dea prøver at hjælpe ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2010

By

By

Vera Hollerup

d. 24. Sep. 2010

Bogen henvender sig til hesteinteresserede piger på 10-14 år. Bogens forside signalerer tydeligt genre, stil og aldersgruppe. Her ser man på lyserød baggrund hovedpersonen, den 13-årige Dea, der kæler med sin hest, mens vi i nogle tankebobler ser hendes veninde, Stine samt kæresten, Leon.

Forfatterne er allerede kendte for adskillige bøger om piger og deres heste. Dea befinder sig godt, men hun er bange for, at hun og hendes mor skal flytte til Århus. Hun finder så et gammelt landsted, hvor den gamle jockey og hestetræner Niller bor. Hun bliver gode venner med ham og får lov til at træne hans hest, New future. Niller er blevet frataget sin trænerlicens på grund af dyremishandling, men han påstår, at han er uskyldig. Dea og Leon vil nu prøve at bevise Nillers uskyld. Det er en rigtig hestepige-bog, der har alt det med, som den slags bøger skal have. og fungerer godt inden for sin trivi-genre. Den er skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog. Den beskæftiger sig med et genkendeligt og trygt miljø, hvor Dea gør sine første erfaringer med kys, kærester og fuldskab. Her er også mange genkendelige glimt fra en teenagers dagligdag - både i hjemmet og i stalden.

Denne bogs læsere vil også få fornøjelse af samme forfatters bøger fx Mille flytter på landet, 2005 samt andre bøger i denne serie.

Inden for sin genre er det en fin og underholdende hestebog, der nok skal få mange læsere blandt de hesteinteresserede piger i alderen 10-14 år.