Samlingen rummer en række vidt forskellige noveller, nogle tekster er rent sanselige, som "Strejf" om en tur i byen, andre rummer mere beskrivelse, som den humoristiske novelle "Slip", omfestlige og grumme barndomsoplevelser. "Frieren", "Danseren" og de to sidste noveller er beskrivelser af kærlighedsforhold, af eventyr, mareridt og afsked, "den skrækindjagende intensitet i deresfælles opvågnen". Personerne er kølige og fjerne over for hinanden, manden er fastlåst og forkrampet, forholdet er præget af afsværgelse. Kompositionen er stram, i nogle noveller udgør næsten hversætning en ny kontekst. Den korte, staccato form er en videreførelse af lyrikformen og også sprogmæssigt er der paralleller til forfatterens to digtsamlinger, Uden fra 1983 og Ind fra 1984, i ordsom hjort, slange, kniv, skår og rids og i den særprægede syntaks. Fortættetheden er anstrengt i passager og læsningen en øvelse i koncentration. En eksperimenterende og original novellesamling afstor intensitet, hvorindholdet først åbenbarer sig ved nærlæsning.