Vanen tro er den ny Helleberg en velfortalt og underholdende kvindeskildring i historisk iklædning. Cornelia, født i Rom kort tid efter vor tidsregning, følges fra hun som lille pige måbendeiagttager det liv, der udfolder sig i sin fornemme faders hus, til hun vis og ældgammel lader sine årer åbne for at forlade denne verden. Mellem disse yderpunkter har hun levet et lidenskabligt ogomskifteligt liv, hvilket beskrives glimtvis i et flydende sprog og med mange detaljer fra dagligdagen. Hun bliver gift med en mand af passende byrd, Pontius Pilatus, og i 10 år lever de i Judæa,hvor han er statholder. C. er lykkelig og savner hverken jordisk gods eller adspredelser, men tilbage i Rom ændres alt. Hendes mand står til forvisning, og et enkelt fejltrin fra hendes side, fårham til at fjerne enhver glæde fra resten af deres samliv. Da han dør, begynder en ny epoke i C.s liv, hvor hun ikke længere skal bede om forlov. En passant nævnes flere af de hastigt skiftende ogbindegales kejseresuhæmmede indfald og politiske rænkespil ligesom de kristne og korsfæstelsen af 'den lille rabbi' berøres. En medrivende og farverig roman med fine skildringer af forholdeneforældre/børn, mand/kvinde og herre/slave, og som forgængerne må den blive en stor publikumssucces.