En sommerdag i august mødes fire unge mennesker i en sorggruppe, hver især har de mistet et menneske, der stod dem nært. Sorgen over tabet har påvirket dem voldsomt og de har meldt sig til sorggruppen i et forsøg på at komme videre i livet. For unge der har mistet og pårørende.
Sidsel, Rasmus, Ofelia og Gustav har alle sorgen tæt inde på livet. Sorgen har ramt dem hårdt, men på forskellig vis og de har svært ved at bearbejde den og komme videre. De starter derfor i en sorggruppe for unge, der forløber over et lille års tid. De fire unge er meget forskellige og har intet til fælles udover deres sorg. Igennem ugentlige sessioner med psykologen Karsten, åbner de langsomt op og finder hjælp, omsorg og tryghed hos hinanden. Processen er svær, men da forløbet er omme, har de alle lært at give slip og kan begynde at leve igen.
En meget fin og relevant fortælling om sorg og hvordan den kan påvirke det enkelte menneske. Hver af de fire unge har en fortællestemme, som går på skift og det fungerer rigtig godt. Man sympatiserer med hver enkelt af dem, deres følelser, udfordringer og op- og nedture. Bogen er sat med korte kapitler og skrevet i et letlæseligt sprog. En bog, der klart retter sig mod unge, men som kan læses af alle.
Andre titler om unge ramt af sorg i den nære sfære er Marianne Verges Månen flytter medHvis jeg bliverSynet og vennen, Gayle Formans Hvis jeg bliver samt Synet og vennen af Signe GjessingAndre titler om unge ramt af sorg i den nære sfære er Marianne Verges Månen flytter med, Gayle Formans samt Synet og vennen af Signe GjessingAndre titler om unge ramt af sorg i den nære sfære er Marianne Verges Månen flytter med, Gayle Formans Hvis jeg bliver samt af Signe Gjessing.