Books / nonfiction / opskrifter

Stegesoen vender tilbage : nemt og lækkert, moderne simremad, og et stort kapitel om at bage fantastiske brød i en stegeso


Description


Opskrifter på forretter, kylling & fjærkræ, kalv & lam, svin & okse, fisk & skaldyr, kartofler & tilbehør, brød & pasta samt desserter, der er tilberedt i stegesoen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2013

By

By

Lars Ovesen

d. 11. Nov. 2013

Er særdeles velegnet for låneren der søger inspiration i gruppe 64 og omegn. Låneren, der skal til at eksperimentere med madlavning i stegeso, er også hjulpet godt på vej. Til sidst er den nysgerrige bruger også tilgodeset.

Personligt har jeg været ejer af en stegeso i flere år, så denne nænsomme form for tilberedning er ikke noget nyt for mig. Men denne bog har da bestemt givet mig blod på tanden til at benytte min stegeso noget mere. Bogen emmer simpelthen af kærlighed til stegesoen og/eller kokotten, om man vil, og dette med god grund. Selve bogen er opdelt i flere hovedkategorier som "Kalv & lam", "Brød & pasta" eller "Fisk & skaldyr", sidstnævnte som jeg da bestemt skal eksperimentere noget mere med. I løbet af opskrifterne bliver læseren introduceret for flere former for stegeredskaber til ovn, der alle "relaterer" til stegesoen. Selve bogen er udgivet i en lækker hardback kvalitet og indeholder en del flotte billeder.

For yderligere litteratur omkring denne lækre tilberedningsmetode se Stegeso : simremad i jern & ler fra 2012.

En meget inspirerende og lækker kogebog der giver lyst til at svinge gryderne. Jeg kan kun give den mine varmeste anbefalinger.