Books / nonfiction / biografier

Stein : bogen om Stein Bagger


Description


Om IT Factory-direktøren Stein Baggers (f. 1967) baggrund og fremgang og årsagerne til, at han gjorde som han gjorde og at det endte, som det gjorde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. Mar. 2009

En slags "finans-thriller". Henvender sig bredt og populært skrevet til alle med interesse for at læse mere om Stein Bagger.

2 journalister giver så her deres bud på en bog om fænomenet Stein Bagger. I skrivende stund er der planlagt mindst 6 bøger fra forskellige forfattere og forlag med forskellige vinkler på den måske mest omtalte erhvervsskandale nogensinde. Bogen er underholdende skrevet, og virker journalistisk veldokumenteret, dog uden de 2 forfattere har noget decideret førstehånds-kendskab til hovedpersonen. Velskrevet og flydende uden mange døde punkter er historien om en "følsom" dreng, der som de fleste havde et behov for at blive set og anerkendt, fx af sit fædrene ophav, og som tilsyneladende pudser selvtilliden af med tvivlsomme venskaber. En erhvervsmand, fitness-entusiast og rationaliseringsekspert, der bryster sig med mistænkelige eksamensbeviser, og som udadtil har stor succes med at bringe IT Factory på forsiden alle steder. Og selvfølgelig er det så alligevel ikke "bogen om Stein Bagger", selv om titlen lover det. Sagen ruller i høj grad stadigvæk, og der er også efter, at man har læst denne bog mange uafklarede spørgsmål.

En bog i en sikkert kommende lind strøm. En bog Fupfabrikken, hvor journalisten til forskel fra denne har været helt tæt på, og bl.a. interviewet Stein Bagger, er netop også udkommet.

Underholdende og velskrevet bog, der naturligt nok ikke kan fortælle den endelige historie om Stein Bagger.