Books / fiction for children / roman

Sten får smæk


Description


Sten har et gevær. Han vil skyde alle dyr med sit gevær. Han går ud i skoven og møder en masse dyr, men da han skal til at skyde, sker der noget mærkeligt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. July 2018

By

By

Stine Bille

d. 24. July 2018

To nye titler i serien "Lyn 1". I begge bøger er hovedpersonen en dreng - henholdsvis Leo og Sten - og drengene får begge en overraskelse i slutningen af historierne. For 6-7-årige.

"Leo i en lastbil" og "Sten får smæk" er begge en del af "Lyn"-serien, der er inddelt i tre forskellige niveauer til den første læsning. De fleste ord er lydrette og der er mange gentagelser. Bøgernes tekst og dialog er sat i korte brudte sætninger. I " Leo i en lastbil" skal Leo møde sin nye papfar Bo. Alt ved ham er forkert, lige indtil Leo ser hans store lastvogn, så er Bo pludselig god nok. I bogen "Sten får smæk" vil Sten skyde alle dyr med sit gevær. Han går ud i skoven og møder en masse dyr, men da han skal til at skyde, sker der noget mærkeligt. Bøgerne er gennemillustreret med farvede tegninger, der dækker hele opslaget. Der findes elevaktiviteter på straarupogco.dk.

Det er to meget korte historier til den første læsning, men begge fulde af fantasi. Illustrationerne understøtter læsning, samtidig med at de føjer stemning til teksten.

I serien "Lyn" kan man læse andre tilsvarende lette, fantasifulde og sjove bøger, skrevet af Marie Duedahl. Derudover kan man give sig i kast med fx "Otto", som også er en serie til den første selvstændige læsning.