Amanda er lærer på en privatskole, hvor også hendes nærmeste familie underviser, hendes mor, stedmor, to søskende og ægtemanden Anker. Hun har selv to børn Ursula og Adam og huser Ankersdatter Rose. Vi følger familien gennem et skoleår med sygdom og anden modgang, bl.a. ønsker Amandas elsker, skolens religionslærer, at få afskediget en del af familiens medlemmer. Amanda erfortæller, og det er hendes opfattelse og fortolkning af begivenhederne, læseren erfarer. Rose er familiens problembarn i tidlig pubertet og med en begyndende bulimi, der resulterer i indlæggelse.Ursula fodrer hende og dør muligvis. Anker får en hjernesvulst, opereres og mister potensen. Fortælleren har fortolket begivenhederne med det resultat, at man ikke kan være sikker på, om devirkelig finder sted eller foregår i hendes fantasi. Amanda er nemlig mange steder, i fortid, nutid og fremtid. Forfatteren tegner et godt portræt af en følsom og fantasifuld kvindes indre, menforløbet er meget springende og oftediffust. Vibeke Grønfeldt mestrer at udtrykke sig i smukke billeder, men alligevel er denne roman vanskeligere at forstå og bearbejde end Den blanke sol fra1985. Romanen vil tiltale et relativt lille publikum, formentlig vil kvindelige læsere i 30-40 års alderen læse den med et godt resultat.
