Stenfuglen : digte

Denne bog, der er Peter V. Rønns debut, har mange udmærkede ansatser og her og der en sprogfornemmelse, der tyder på, at P. V. Rønn kunne gå hen og blive en god digter. Hans tema ertilværelsens goldhed, menneskets isolation, der brydes af mødet med kærligheden og forelskelsen i et andet menneske. Bogen er komponeret som en suite, hvor der er en vis handlingslinie frem tiltiteldigtet, bogens næstsidste, hvor der står: med lukkede øjne/ser du/fuglen gennembryde mørket. Som allerede antydet er der tilløb til noget rigtig godt i bogen, men også noget andet, der ermindre godt. En noget slap og kliché-præget brug af billeder, en tendens til mystificerende afrundinger eller brud, hvor et oplæg pludselig får en drastisk drejning, så det går i stykker.Bibliotekerne kan interessere sig for bogen her på grund af de sympatiske og rimelige ansatser. Det kan heller ikke udelukkes, at en del af digtene vil appellere til et yngre, digtskrivendepublikum.

Read the full assessment