Books / nonfiction / sygehistorier

Stille død : om at passe en døende i eget hjem


Description


Med udgangspunkt i nedskrevne tanker og oplevelser fortæller Mette Ziemendorf Ringsted (f. 1970) om tiden fra hendes svigerfar får konstateret uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen og hurtigt bliver afkræftet og terminal til han dør. Forfatteren og hendes mand efterkommer svigerfarens ønske om at dø i eget hjem og tager sammen med hjemmeplejen ansvaret for at passe ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2014

By

By

Mette Fersum

d. 12. Feb. 2014

En lille bog skrevet særligt til pårørende, som overvejer at passe et døende menneske i hjemmet, frem for på et sygehus eller hospice. En lille bog til pårørende, der overvejer at passe et døende menneske hjemme, frem for på et sygehus eller hospice.

Forfatteren har tidligere skrevet Meget små børn, 2000. Dette er en meget lille fin bog om at dø i eget hjem, og alle de mange tanker og følelser der følger med. Vi følger forfatteren og hendes mand, og børn, hvor hendes svigerfar får konstateret uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen, og efter kort tid bliver meget afkræftet og terminal. Da han bor alene, påtager familien sig hurtigt ansvaret for at passe ham sammen med hjemmeplejen. Bogen beskriver meget åbent og ærligt alle de forskellige lag af følelser og handlinger, der følger med, når man uventet får ansvar for at passe et andet menneske. Den giver et meget fint billede af det at være pårørende, og hvordan det både er hårdt og sårbart, men også hvordan det styrker det nære i livet. Fortællingen aftabuiserer det at dø i eget hjem, fra noget der måske for nogen, kan føles som et stort skridt til noget smukt og naturligt.

Eva Jørgensen har skrevet Kære pårørende : kom vel igennem en svær tid, 2013. Der er flere titler i sammen genre.

Det er en fin fortælling, skrevet fra hjertet og med respekt for den døende.