Books / fiction for children / roman

Stjerneflugt


Description


Da Liv opdager sin elskede hest, som hun har måttet sælge, på rideskolen med et andet navn og en helt anderledes opførsel, er hun klar over, at der er noget helt galt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2006

By

By

Tove Delica

d. 2. Mar. 2006

Christina Nordstrøm har tidligere skrevet hestebøgerne Mille flytter på landet (2003) og Mille og Plet (2005). Denne bog, skrevet af Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen, handler om Liv, som har måttet sælge sin elskede hest Polly, da farens firma går fallit, og familien må flytte til en ny by. På den lokale rideskole ser Liv en dag "sin" hest ankomme, men med et andet navn og en helt anden opførsel. Nu følger en spændende og dramatisk historie, hvor Liv forsøger at opklare, hvad der er sket, og ender med at bortføre Polly og afsløre en bedragerisk berider. Handlingen er komplet usandsynlig , men indeholder det, som en rigtig "pigehestebog" skal: forelskede beskrivelser af de kære dyr, et præcist billede af rideskolens hierarki, en handlekraftig og troværdig hovedperson og en spændende historie. Sproget flyder godt og er let at læse, og forsiden er lige i øjet med sit billede af en sød pige og ditto hest, så piger fra 10 år vil nyde bogen.