Books / fiction for children / roman

Stjernetosset


Description


Betty, Ingrid, Tove og Zille finder ud af at talentshowet "Stjernetosset" kommer til byen. De vil gerne deltage med et nummer. Men kan de blive enige om hvad de skal lave, når deres temperamenter er som ild, jord, luft og vand?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2014

By

By

Pia Petersen

d. 2. Apr. 2014

Fjerde bog i serien om BITZ-pigerne Betty, Ingrid, Tove og Zille. For de 10-12-årige piger. Forside er i samme stil som de tre tidligere bøgers forsider. De tidligere bøger i serien er udgivet i Gyldendals serie Vild Dingo, men denne er udgivet hos forlaget Løse Ænder, og flere bøger i serien er planlagt.

Det kendte talentshow "Stjernetosset" kommer til Møllerup og de fire BITZ-piger vil selvfølgelig være med. Men det er ikke helt nemt at forene de fire pigers talenter, og de bliver rygende uvenner. Det bliver Tove, der forener de fire piger igen, idet hun får Betty til at skrive en tekst til en sang, hun får Zille til at lave en sej koreografi, og hun får Ingrid til at lave fede kostumer i bedstemorstilen. Da dagen kommer, og de skal optræde, bliver Tove meget nervøs, men pigerne optræder og får god kritik af dommerne. De går dog ikke videre, men ender med 5000 fans på Facebook. Illustrationerne understøtter historien på flotteste vis, fx kan man se fortællerens signaturfarve i en cirkel rundt om sidetallet, når synsvinklen skifter mellem de fire piger.

For samme målgruppe findes Kyed Knudsens serie Funky, der også er let at læse og som bl.a. handler om at deltage i et talentshow.

God fjerde bog i serien BITZ, hvor pigerne finder ud af hvor svært det kan være at samarbejde, når man er virkelig forskellige. Kvaliteten er i top på form og illustrationer, hvilket bidrager yderligere til en god læseoplevelse.