Books / nonfiction / udstillingskataloger

Stolen


Description


Fortælling om den moderne danske klassiske stols historie fra Faaborgstolen, 1914, til Louise Campbells stoledesign, 2003, med bl.a. Interaktionen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2009

By

By

Torben Wendelboe

d. 20. Mar. 2009

Værket henvender sig til alle med interesse for dansk design og navnlig møbelkunst.

Mette Strømgaard Dalby er kunsthistoriker med flere værker bag sig, bl.a. Sko, 2008. Hun er ansat ved museet Trapholt, hvis samling af stole er bogens fundament. Dalby fortæller den moderne danske klassiske stols historie fra "Faaborgstolen", 1914, til Louise Campbells stoledesign, 2003, med bl.a. "Interaktionen". Så det er perioden med udviklingen af det specielle danske design med et væld af klassikere som "Svanen", der også gør sig ude i verden, til en ny generation af fornyere, der her meget fint præsenteres. Men Dalby fortæller også stolens kultur- og idéhistorie, hun har en sociologisk-antropologisk tilgang, og hun går diskuterende ind i definitionen af "Danish design" og slutter med et fremtidsperspektiv. Dette stof er spændende og perspektivrigt. Dalby er tydeligvis fagligt på meget sikker grund, men hun kan heldigvis fortælle, så alle kan læse med. Fint illustreret med alle stolene. Litteraturfortegnelse. Noter. Meget givende og indbydende værk om et emne af stor interesse.

Værket vil være bredt anvendeligt som et værdifuldt supplement til standardværker som Per H. Hansens Da danske møbler blev moderne, 2006, og Arne Karlsens Dansk møbelkunst i det 20. århundrede, ny udgave 2007.

Med sin høje faglighed og spændende synsvinkler på et stof, mange ellers tror, de kender, placerer værket sig som en særdeles værdifuld tilføjelse til et emne, der jo nyder bred interesse i nutiden.