"Nu har Stone Temple Pilots så fået en ny sanger, og de forsøger at udstikke en ny retning. Det forbliver dog professionel kompetent og melodisk rock uden afgørende personlighed. Så det lugter af en konstrueret karriereforlænger, der skal gøre det muligt for de resterende medlemmer at fortsætte turnévirksomheden. Det er et oplagt gæt, at publikum vil dukke op for at gå amok til de gamle platinsælgende 90'er-træffere - og ikke til sangene fra det nye alibi-opus fra Stone Temple Pilots".