Books / fiction / roman

Stor er verden, sort er natten


Description


Julien flytter fra Paris til landsbyen Tanieux for at slippe for nazisternes grusomheder. Samtidig flygter Nina fra Wien til Italien sammen med sin lillebror. Som jøder er de uønskede overalt og håbet om en fremtid føles langt væk. Heldigvis skinner troen som et lys i verdenskrigens mørke.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2016

By

By

Christine Christensen

d. 30. Sep. 2016

Fortælling om flugt, venskab og fjendskab og om barmhjertighed midt i krigens frygt, fortalt af to unge, hvis tro giver dem et lys i mørket. For læsere af historiske bøger med et kristent tema og yndere af litteratur om 2. verdenskrig.

Julien flytter fra Paris til den lille landsby Tanieux sammen med sin familie, for at slippe ud af den truende skygge, 2. verdenskrig kaster over landet. Julien drømmer om at gøre en forskel, om at forsvare sit land og sin familie mod nazisternes grusomheder. Samtidig holdes han udenfor i landsbyen pga sin jødiske ven Benjamin og hverdagens problematikker overskygger næsten den forestående krig. 16-årige Nina flygter fra Wien over grænsen til Italien og ender i Frankrig sammen med sin lillebror. Som jøder er de uønskede alle steder og da Nina samtidig er handikappet og ude af stand til at forsvare sig, er de to børn jaget vildt hvorend de kommer frem. Fortællingen skifter mellem de to unge og deres historier.

Velskrevet men lidt omstændelig historie om en gruppe menneskeskæbner under 2. verdenskrig. Fortællingen er ikke direkte forkyndende, men troen spiller en meget kraftig rolle i de to unges liv. Sproget er følelsesladet og tonen lidt højtidelig og egner sig måske mest til et ældre publikum.

Der findes et utal af film og bøger om 2. verdenskrig. Doerrs fantastiske Alt det lys vi ikke ser handler også om et ungt menneskes oplevelse af krigens væsen.