Books / fiction / roman

Stormfulde højder


Description


Storladen romanklassiker om had, hævn og dæmonisk lidenskab. I begyndelsen af 1800-tallet vokser hittebarnet Heathcliff op som andenrangs familiemedlem på gården Wuthering Heights. Han og stedsøsteren Catherine er uadskillelige i en intens kærlighed.

Reviews (21)


The libraries' assessment

d. 5. Dec. 2012

By

By

Beth Høst

d. 5. Dec. 2012

Glæden ved at læse og genlæse klassikere er udbredt. Interessen for den gotiske genre er desuden også markant lige nu. Derfor er der altid plads til en genudgivelse af denne solide klassiker.

Utallige er de udgaver og oplag, der er kommet af denne roman, i dette tilfælde har man grebet tilbage til en af de tidlige oversættelser, som ses registreret første gang i 1961. Fortællestilen virker stadigvæk frisk, og selve den arketypiske gotiske kærlighedshistorie er spillevende. Den har en fast struktur som rammefortælling, hvor det er den gæve husholderske Nelly, der beretter for den udenforstående en lejer af nabogården til Wuthering Heights, The Grange. Man får både dramatisk og farverigt forklaret, hvordan den sortkrøllede sigøjnerdreng, Heathcliff, samles op i Liverpools gader og bringes hjem til familien, hvor han som halvvoksen forelsker sig vildt og gengældt i plejesøsteren Cathrine. De kan naturligvis ikke få hinanden, sociale skel var uoverstigelige, og som hævn beslutter Heathcliff efter Cathys død at ødelægge familien i forvisning om at møde hende hinsides. Skildringerne er og bliver fantastiske, aldrig glemmer man som læser Yorkshires øde lyngbakker, de skumle herresæder, den aldeles urimeligt hysteriske Cathy og hendes intense elskede.

Rammestrukturen og den umulige kærlighedshistorie ses også i Den store Gatsby og det klassisk gotiske er jo i rigt mål hos Henry James.

Det er en god oversættelse at vælge til en genudgivelse af denne udødelige kærlighedsroman.


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2006

By

By

Laura Michelsen

d. 9. Jan. 2006

Der er nok ikke mange bibliotekarer, der ikke har læst Emily Brontës klassiker. For de få undtagelser kan jeg fortælle, at Stormfulde højder er en fantastisk velfortalt romantisk tragedie med fed streg under tragedie. En djævelsk beretning om rasende passion og fortærende had. Den grove og vilde Heathcliff elsker sin plejesøster Catherine Earnshaw, som også elsker ham, men alligevel gifter sig med den mere kultiverede og tamme Edgar Linton. Da Catherine dør i barselsseng vier Heathcliff resten af sit liv til at ødelægge alt for Edgar og hans nærmeste, hvilket han gennemfører på skræmmende barsk vis, indtil han forlader livet i lykkelig forvisning om, at han forenes med sin elskede i døden. Romanen udkom første gang på dansk i 1919, og det er denne oversættelse i revideret form, der nu udkommer igen. Udgaven er fra serien Søren Gyldendals klassikere, 1996, der forefindes på flere folkebiblioteker, og den adskiller sig tekstmæssigt ikke fra tidligere udgaver på anden måde end ved fravær af nogle former for senere efterskrift eller kommentarer. Den anden ret udbredte oversættelse af Luise Pihl, udkommet første gang i 1978, rummer biografiske oplysninger af søsteren Charlotte Brontë. Nærværende oversættelse af Angelica Kromann er efter min mening klart at foretrække og bør anskaffes, hvis man kun ligger inde med den senere, der adskiller sig markant fra den første.


The libraries' assessment

d. 23. Jan. 2009

By

By

Lene Kristiansen

d. 23. Jan. 2009

En af de store klassiske kærlighedsdramer - udødeliggjort både i bogform, som film, musical og i flere musikindspilninger. Stadig genstand for både litterære fortolkninger og ren lystlæsning.

Hvor den unge og sky Emily Brontë fandt inspiration til et så medrivende og lidenskabeligt kærlighedsdrama, diskuteres stadig. For det er en barsk og hårdtslående historie, langt fra hendes egen, om den altfortærende kærlighed på tværs og på trods af arv og miljø, og om hævnen, der rammer de efterfølgende generationer. Historien foregår i slutningen af det 18. årh. i et isoleret miljø omkring gårdene Stormfulde Højder og Truschcross Grange. Her brydes en ellers forudsigelig fremtid for bogens relativt lille persongalleri af plejedrengen Heathcliff som, efter sin velgørers død, aldrig accepteres i det samfundslag, der ligger langt over hans oprindelige. Og altafgørende, ser heller ikke Cathy en mulig fremtid i ham. Kærligheden mellem dem består, men hans hævn bliver grusom.

5. gennemsete udgave af Luise Pihls oversættelse fra 1978, og bortset fra et forord uden signatur, tilsyneladende ingen ændringer fra tidligere.

En langt mere læsevenlig udgave i forhold til den fra 1988. Oplagt at skifte slidte eksemplarer, for selvfølgelig skal Stormfulde højder være til rådighed for klassiker- og store kærlighedsromanlæsere fremover. Stilig forside på linje med forlagets tidligere klassikerudgivelser.


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 2015

By

By

Tina Schmidt

d. 21. Dec. 2015

En af de største sværvægtere i klassisk litteratur genoversat til dansk for første gang siden 1978. For alle klassikerelskere.

Hittebarnet Heathcliff vokser op på gården Wuthering Heights sammen med familien på stedet. På grund af klasseforskelle, tyranni og jalousiforviklinger gifter stedets datter, Catherine, sig i stedet med en anden og Heathcliff forlader stedet, men vender mange år senere tilbage, nu rig og velstående. Han overtager gården og starter sin hævn på alle dem, som han føler har forrådt og behandlet ham dårligt i opvæksten.

Storladen gotisk kærlighedsfortælling om den umulige, næsten dæmoniske kærlighed mellem Catherine og Heathcliff. Nyoversættelsen revitaliserer et stadig relevant mesterværk i litteraturhistorien.

Romanen er senest udkommet i 2009 på Rosinante som en del af forlagets klassikerserie. Teksten i den udgave er baseret på 5. gennemsete oversættelse af Luise Pihls 1978-oversættelse. Nærværende oversættelse fra engelsk af Agnete Stjernfelt synes mere sprogligt opdateret, men dog med respekt for forlægget. Bogen har fået et nyt forsidebillede af en kvinde i en sort kjole.


litteratursiden.dk

d. 9. Nov. 2016

By

By

Laila Heskjær Myrwick

d. 9. Nov. 2016

Der findes altfortærende hævntørst og kærlighed, større end livet, i denne tragiske slægtshistorie. Handlingen foregår på landet i Yorkshire i 1800-tallets begyndelse, hvor Catherine og Hindley Earnsh...


litteratursiden.dk

d. 3. Feb. 2016

By

By

Pia Bechmann

d. 3. Feb. 2016

Forrygende genlæsning af gotisk kærlighedsdrama og klassiker i glimrende nyoversættelse. ’Stormfulde højder’ er proppet med passion, død og hævnmotiver. Det er en klassiker i engelsk litteratur, men b...


Politiken

d. 4. May 2019

By

By

Benedicte Huang (f. 1991)

d. 4. May 2019


Berlingske tidende

d. 13. Feb. 2009

By

By

Kathrine Lilleør

d. 13. Feb. 2009


Information

d. 5. Feb. 2009

By

By

Lilian Munk Rösing

d. 5. Feb. 2009


Politiken

d. 14. Feb. 2009

By

By

Bettina Heltberg

d. 14. Feb. 2009


Weekendavisen

d. 31. July 2009

By

By

Klaus Rothstein

d. 31. July 2009


Weekendavisen

d. 31. Dec. 2015

By

By

Linea Maja Ernst

d. 31. Dec. 2015


Berlingske tidende

d. 15. Jan. 2016

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 15. Jan. 2016


Politiken

d. 22. Dec. 2001

By

By

Bo Tao Michaëlis

d. 22. Dec. 2001


Weekendavisen

d. 2. May 1996

By

By

Bo Bjørnvig

d. 2. May 1996


Weekendavisen

d. 2. Mar. 1979

By

By

Marie-Louise Paludan

d. 2. Mar. 1979


Berlingske tidende

d. 30. Mar. 1979

By

By

Mette Winge

d. 30. Mar. 1979


Berlingske tidende

d. 31. July 1978

By

By

Mette Winge

d. 31. July 1978


Politiken

d. 1. July 1978

By

By

Else Cederborg

d. 1. July 1978


Kristeligt dagblad

d. 2. June 1966

By

By

Preben Ramløv

d. 2. June 1966


Aktuelt

d. 1. May 1966

By

By

Bente Hansen

d. 1. May 1966



Information and editions