Games / computergames

Strange cases - tarotkort-mysteriet


Description


Hovedbrudsspil. Adventurespil. Du har rollen som FBI-agenten Claire. Du er sendt til en lille uhyggelig landsby for at opklare tre pigers forsvinden. Umiddelbart er det en rutinesag, men snart viser det sig at pigernes forsvinden dækker over noget meget uhyggeligt. For at finde løsningen, skal du bruge al din kløgt og løse gåder, puslespil og finde skjulte objekter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. July 2014

By

By

Kim U Kaulbach

d. 8. July 2014

Cd-rom. Strange cases - tarotkort-mysteriet er et nemt tilgængeligt spil, hvor der skal peges og klikkes og læses en del, når de forskellige hovedbrud i dette eventyr skal løses. Spillet er versioneret til dansk tekst, der kan læses fra 8-9 år. PEGI siger 7 år, men teksten vil nok for de fleste i den alder være for svær. Men kan teksten læses, vil spillet være nemt for de fleste, så nybegyndere kan med fordel starte her, da opgaverne er nemme og der er hjælp at hente i alle baner.

Der skal peges og klikkes og løses en del gåder i denne historie om FBI-agenten Claire, der kommer til et lille udsted for at opklare 3 pigers forsvinden. Hun opklarer sagen, men finder ud af at magthaverne i den lille by dyrker okkulte ritualer, der involverer menneskeofringer. I løbet af spillet skal der i hver bane findes tarotkort med opgaverne. Der skal løses gåder og udforskes stemningsfulde scenerier, med mange detaljer. Det hele er underlagt et fint stemningsskabende mix af effekter og musik. Animation er dog på det mest primitive plan. Udforskningen af de detaljerede miljøer med musen fungerer okay. Efter de første baner, bliver det dog trivielt, da det er den samme type opgaver i hver bane. Spillets slutning er en fuser med dårlig animation og mange tekster.

Spillet kan sammenlignes med The Clumsys og the legend of Zelda.

Primitivt gammeldags spil, med en vis stemning. Den dårlige animation og det meget lidt varierede gameplay vil dog i længden gøre det til en kedsommelig oplevelse for de fleste.