Denne titel egner sig fortrinligt til alle der har en interesse i Johann Friederich Struensee (1737-1772), samt omstændighederne omkring ham. Kan også bruges i forbindelse med opgaveskrivning på alle niveauer. Låneren der savner oplysninger omkring Struensee bliver ikke skuffet her.
Struensee : til nytte og fornøjelse er et meget professionelt og gennemarbejdet værk, der indgående beskriver J.F. Struensee, samt de forskellige forhold omkring ham. Titlen underbygges af, imponerende, 389 litteraturhenvisninger, samt et register over personer der optræder i bogen. Bogen er opbygget i kronologisk orden startende med Struensees barndom og ungdom i Halle, og afsluttes med Struensees henrettelse på Fælleden i Kbh. d. 28. april 1772, kun 34 år gammel. Bogen er en, gennemskrevet og redigeret version af en tidligere udkommet titel fra 2002. Og må siges at være top aktuel i forbindelse med filmen, en kongelig affære, der netop kører på det store lærred. Bogen er i en dejlig hardback kvalitet, med tydelig skrift og tykke lækre sider.
Som skrevet tidligere er dette værk en opdateret udgave der først udkom i 2002. Men der er skrevet rigelige mænger om Struensee og hans samtid, både skønlitterære, bl.a. Livlægens besøg, og faglitterære udgivelser.
Et lækkert værk omkring Struensee, der låner sig selv ud. Ville glæde enhver låner der er nysgerrig omkring Struensee samt dennes storhed og fald. En pryd for alle biblioteker, stort som småt.