Books / nonfiction

Studiegruppen : etablering, facilitering og udvikling


Description


Selvom studiegrupperne i dag udgør et væsentlig element på mange studier, får de studerende sjældent brugbare redskaber til at igangsætte og udvikle gruppens samarbejde. Som resultat fungerer studiegrupperne ofte ikke efter hensigten. Denne bog giver anvisninger og konkrete øvelser, som ruster de studerende til at facilitere samarbejde og møder, både på studiet og i et fremtidigt arbejdsliv. Det er en opsang til den alvor, der bør tillægges samarbejdets betydning generelt og studiegruppers samarbejde på en videregående uddannelse specifikt. Bogen henvender sig til studerende, der gerne vil kvalificere møder i studiegruppen med henblik på faglige udfordringer og læring, og til uddannelsessteder, der vil prioritere og støtte studiegruppernes samarbejde med henblik på fastholdelse og gennemførelse af studiet.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 27. Mar. 2014

By

By

Jytte Bræmer

d. 27. Mar. 2014

For studerende, studievejledere og lærere på videregående uddannelser.

Selvstændigt arbejde i studiegrupper udgør en stadig større del af undervisningen på de videregående uddannelser. Efter forfatterens mening bør uddannelsesstedet have mere fokus på at kvalificere de studerende til at indgå i gruppesammenhænge og opnå viden og kompetence for at få reel læring ud af den særlige undervisningsform. Det er ikke kun formålet at løse en bestemt opgave i fællesskab. Det er meningen, at man skal lære noget af hinanden gennem gruppeprocessen. Bogen gennemgår teorier om gruppedynamikker, teamdannelse, forskellige typer af mennesker, domæneteorier og konkrete forslag til, hvordan arbejdet i gruppen kan fokuseres og styres mere stramt og målrettet. Alt for ofte kastes de studerende bare hovedkulds ud i det, og forfatteren foreslår en egentlig uddannelse af studerende som facilitatorer med en særlig viden. Facilitering forstået som en social ordensskabelse. Bogen giver overordnet råd om, hvordan en studiegruppe udvikler sig til at være et velfungerende lærerigt praksisfællesskab, som kommer både individet, gruppen og uddannelserne til gode.

Bøgerne Projektarbejdets kompleksitet, 2013 og Styrk projektarbejdet : en redskabsbog til problemorienteret projektarbejde, 2.udg. 2010 omhandler delvist de samme problemfelter.

En bog, der omhandler metoder til at optimere studiegruppers samarbejde og læring.


Unge pædagoger

2014, nr. 3

By

By

Birgit Brænder

2014, nr. 3


Unge pædagoger

Årg. 80, nr. 2 (2019)

By

By

Linda Vilhelmsen

Årg. 80, nr. 2 (2019)