Sultestrejken : fortællinger

Der er meget vand i denne fremragende novellesamling. Oftest er det mørkt og truende vand, som man f.eks. kan fiske efter sønner i. Eller dræbe sæler med køller ved. Ellers er det ikke megen handling, man møder. Novellerne minder mig en del om Knud Sørensens prosa: der åbner sig ofte afgrunde af sorg under personerne, men katastroferne fortælles aldrig, de afsløres indirekte, som da en engelsk enhed hjælper en far og datter med at redde deres livsnødvendige trækhest op af flodens kviksand. Det er en engelsk enhed, og det var en engelsk mandskabsvogn der ved et uheld kørte familiens mor og bror over. Det kan ikke hævnes, så da denne nye engelske enhed er kørt videre må trækhesten naturligvis skydes. Det fortælles ikke, men det er alligevel lysende klart og måske endda forståeligt. Ligesom da den nordirske dreng, hvis onkel sulter sig ihjel i Maze fængslet, nødvendigvis da nyheden kommer må knuse sin eneste glæde: de litauiske flygtninges kajak. Efter romanerne Sanghunde (97/43) og Landet under verden (99/25) kommer Colum McCann med sin første novellesamling. Og kort sagt: det er stor kunst, og det er særdeles flot fordansket.

Read the full assessment