Books / nonfiction for children

Sumpskildpadder : eksotiske, fascinerende, specielle


Description


Beskriver sumpskildpadder i naturen og hvilke arter der egner sig til hjemmet samt giver gode råd om indretning af terrariet, fodring og pasning m.m.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Steen Agger

2008

Denne bog henvender sig til større børn og voksne, der påtænker at anskaffe sumpskildpadder.

Bogen, der er af tysk oprindelse, fortæller grundigt om forskellige sumpskildpadder og deres levesteder i naturen, om arternes særlige behov, køb af skildpadde, udviklingen fra unge til voksen, indretning af terrarier og havedamme, fodring, pasning, overvintring, sygdomme og forplantning/opdræt. Bagest er der informationer, register og forslag til børns studier af dyrene. Bogen er velforsynet med inserater, tegninger og fotografier af god kvalitet.

Bogen giver god indsigt i dyrenes behov og i pasning af sumpskildpadder. Skildpadder, 2005 i serien Alverdens dyreliv henvender sig til omtrent samme målgruppe. Den fortæller om ca. 300 af alverdens land- og sumpskildpadder. Den fokuserer på arternes udseende og forskellighed. Skildpadder som terrariedyr, 2002 fortæller udmærket om anskaffelse og pasning af både land- og sumpskildpadder. Til begynderlæsere findes Skildpadden - hedder Skalle i serien Let fakta. Den fortæller fint om anskaffelse og pasning af en guløret terrapin.

Bogen fortæller fint om forskellige sumpskildpadder og giver god orientering om indretning af terrarier m.v. og i pasning af dyrene. Til kommende og nuværende skildpaddeejere fra 12-årsalderen.