Books / nonfiction / opskrifter

Sund krop med kost & motion


Description


Gennemgang af motionsformerne: Løb, styrketræning, cykling/spinning, svømning, aerobic, yoga og pilates, dans og boldspil med henblik på, hvordan man får mest ud af motionen, samt opskrifter på kost, der kan bringe kroppen i bedre form.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. May 2011

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 5. May 2011

For mange er det et ønske at spise sundere og være mere fysisk aktiv, og det er dem, denne bog henvender sig til. Samtidig kan den bruges af de mange, der ønsker madopskrifter, som lever op til De Danske Vægtkonsulenters kostprogram.

Inge Kauffeldt er forfatter til en lang række bøger om at spise sundt og hun er stifter af De Danske Vægtkonsulenter. Kasper Danborg er sundhedsfysiolog og det er hans første bog. Formålet med bogen er at give en introduktion til forskellige motionsformer, samtidig med af forfatterne fortæller om, hvilken kost, der bringer kroppen i bedre form. Her er en kort introduktion til de mest almindelige motionsformer: løb, cykling, svømning, dans m.m. Forfatterne fortæller om, hvad der sker i kroppen under motion, og her er mange gode råd til at komme i gang, og til hvordan man bevarer motivationen. For at kroppen kan yde noget, er det vigtigt med den rigtige næring og at forstå sammenhængen mellem kost og motion. Ind imellem afsnittene om motionsformerne er der mange sunde opskrifter på mad til hele dagen, både hoved- og mellemmåltider. Ved hver opskrift er angivet kalorieforbruget, og der er afkrydsningsskemaer i henhold til DDV's kostprogram.

Vi har mange bøger om sund mad og motion, og rigtig mange bøger med opskrifter, som passer til DDV's koncept. Som eksempel på en bog, der har begge emner med kan nævnes Sandheden om sundhed af Bente Klarlund Petersen, 2010.

Som forfatterne selv siger, så er her en kort første introduktion til forskellige motionsformer, som kan give et godt og hurtigt overblik. Hvis man vil vide mere, har biblioteket rigtig mange bøger, som går mere i dybden. Madopskrifterne er indbydende og nemme at lave.